Driftsleder til afdelingen Damstokkene i Rødovre

Er du god til at arbejde med mennesker?  Har du håndværksmæssigt kendskab og er fortrolig med IT?  Så er du muligvis den medarbejder, fsb søger til afdelingen Damstokkene.

Du får ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af afdelingens 4 blokke, boliger og afdelingens grønne områder. 

Damstokkene er en afdeling fra 1943-43, som består af 4 boligblokke. Der er 90 boliger i afdelingen, som er beliggende i et roligt kvarter sydvest for Damhussøen. 

Om dig

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt og har gerne erfaring med at holde ejendomme. Du skal ikke have noget imod at arbejde alene, da det er en stilling uden ledelse af medarbejdere.

Du motiveres af en travl hverdag, hvor du kan bevare overblikket med godt humør. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være 

  • Beboerservice, herunder at bestille håndværkere når dette er nødvendigt,
  • tilsyn med ejendommens drift for så vidt angår ude- og indearealer samt varmecentraler
  • holde afdelingens grønne arealer og om vinteren glatførebekæmpelse
  • have det økonomiske overblik, godkende webfakturaer m.m.

Derudover forestiller vi os, at det er en fordel, hvis du har

  • erfaring i drift og styring af tekniske installationer og varmecentral
  • bygningsmæssig erfaring og økonomisk indsigt
  • kendskab til syn og sagsbehandling vedr. flyttelejligheder
  • en teknisk håndværksmæssig baggrund (dette er dog ikke et krav)
  • en god formuleringsevne både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

  • løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer
  • røgfri arbejdsplads
  • gode muligheder for kurser, efteruddannelse og personlig udvikling
  • mulighed for tilvalg af behandlingsforsikring, DSB erhvervskort m.v.
  • Falck Health Care ordning med gratis behandling (massage, fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi m.v.) 
  • velfungerende fritids- og sportsklub med bl.a. badminton, løb, fodbold, kunstforening og vinklub samt fordelagtig firmaaftale med SATS

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Henrik Juul Nielsen på telefon 33 768 371 mellem kl. 9.00 og 12.00 på alle hverdage. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Send os en motiveret ansøgning via nedenstående link ”søg jobbet”, så den er os i hænde senest den 27. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Henrik Juul Nielsen Driftschef hjn@fsb.dk
Jobområde: Ledelse og bygningsdrift
Stillingstype: Fuldtid
fsb
Rådhuspladsen 59
1150 København V
hr@fsb.dk