fsb ejer eller administrerer cirka 14.000 boliger i hovedstaden. Vi blev etableret i 1933 af Rasmus Nielsen fra hans advokatkontor på Rådhuspladsen. Der ligger fsb's hovedkontor stadig.
Kerneydelsen er at bygge og drifte gode boliger og boligområder, hvor almindelige københavnere har råd til at bo i. Vi har stort fokus på grønne løsninger, energieffektiviseringer og sociale tiltag - alt udført professionelt og med klar strategi i samarbejde med beboerne.
Kollegial sparring og en uformel omgangstone er en naturlig del af vores hverdag. Vi samarbejder på tværs af faggrupper – ejendomsfunktionærer, driftsledere, administration, økonomi og kommunikation – og vi har stor respekt for hinandens kompetencer. Er der kompetencer vi mangler, er der gode muligheder for kurser og efteruddannelse.
Det tværfaglige samarbejde gør os i stand til at løse komplekse opgaver og finde de bedste løsninger.
Når du arbejder i fsb kommer du tæt på mennesker og er med til at gøre en forskel i deres hverdag. Her kommer du til at arbejde i feltet mellem praktiske, dagligdags opgaver og et levende beboerdemokrati på alle niveauer i organisationen.
Fra hver boligafdeling til hele fsb er det beboerne der demokratisk træffer de store beslutninger. Det er spændende, og gør arbejdet hos os til mere end at udleje og drifte boliger.
fsb ønsker at være en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. Det kræver et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde, gensidig respekt og velfungerende samarbejde blandt alle ansatte.
Hvad vi helt konkret mener med det, kan du læse i vores personalepolitik og personalehåndbog.
Hos fsb arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og føler sig værdsat. Vi tilbyder en række personalegoder, der understøtter både faglig og personlig velvære, herunder pensionsrådgivning, sundhedsforsikringer, behandlingstilbud via Falck Healthcare, motionsaftaler, erhvervskort til transport og sociale arrangementer.
I fsb har vi en Diversitets- og inklusionspolitik, fordi vi ønsker et inkluderende miljø, der omfavner alle, både som arbejdsplads og i vores beboerdemokrati.
Som arbejdsplads mener vi, at en bredt sammensat medarbejdergruppe beriger vores virksomhed. Når vi ikke alle er ens, inspirerer vi hinanden og udvikler os sammen. Vi bliver også bedre til at løse opgaver, når vi har et bredere erfaringsgrundlag at trække på og forskellige indgange til opgaven.