Driftslederassistent til Skolevangen I og II

Vi søger en kollega til vores afdeling i Skolevangen, hvor der er ansat 4 medarbejdere. Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Vores driftssamarbejde i Mørkhøj servicerer 2 familieboligafdelinger. Afdelingerne ligger i gåafstand fra ejendomskontoret og der er i alt ca. 400 lejemål. Beboersammensætningen er bred både hvad angår kultur og alder. 

 

Arbejdet består primært i

  • Håndværksopgaver i lejemålene
  • Elektronisk syn, samt sagsbehandlingen ved flyttelejligheder 
  • Renovation
  • Vedligeholdelse af opgange, kældre, vaskerier m.v.
  • Snerydning og glatførebekæmpelse i vinterhalvåret
  • Vedligeholde og holde udeområder pæne
  • Div. kontor opgaver
  • Rekvirering af leverandører, samt dialogen med dem  
  • Vikariere for driftslederen ved sygdom og ferie  

 

Vi forventer, at du

  • Har en god fysik og et godt humør
  • Kan fremvise gyldigt kørekort
  • Taler, forstår og skriver dansk
  • Har evnen og lysten til at kommunikere med alle på en venlig og kompetent måde.
  • Kendskab til Officepakken

 

Det er vigtigt, at du er tryg ved at arbejde med it, da flere og flere opgaver udføres elektronisk.

Derudover ser vi gerne, at du har håndværksmæssig uddannelse/erfaring, da vi har brug for medarbejdere med disse kvalifikationer. Du er evt. uddannet ejendomsserviceteknikker.

Beboerne er dine primære kunder. Lysten og interessen er drivhjulet i jobbet, der til stadighed er under forandring og udvikling.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan forevise ren børneattest. Denne indhentes af fsb, når rette kandidat er fundet.

 

Vi tilbyder

  • Et alsidigt job med mange spændende opgaver
  • Gode muligheder for relevant efteruddannelse
  • Mulighed for tilvalg af behandlingsforsikring, fitnessmedlemsskab m.v.
  • Healthcare ordning med div. fasttilknyttede gratis behandlere
  • Velfungerende fritids- og sportsklub med bl.a. badminton, bowling, løb, fiskeklub, kunstforening
  • Løn- og pensionsordning i henhold til overenskomst og lokalaftale på området
  • Fastansættelse efter tre måneders godkendt prøvetid

 

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Martin Tillstrøm Pedersen på tlf. 5566 3904.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning mærket ”Driftslederassistent Skolevangen” samt relevante bilag hurtigst muligt og senest den 25. juli 2025. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende og stillingen kan derfor blive besat før ansøgningsfristens udløb.

 

fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Martin Tillstrøm Pedersen Driftsleder mtp@fsb.dk
Jobområde: Ejendomsservice
Stillingstype: Fuldtid
fsb
Rådhuspladsen 59
1150 København V
hr@fsb.dk