Vi leder efter en ny (vikar)kollega, som brænder for journalistik, kommunikation og formidling – og som har lyst til at prøve kræfter med det hele i kommunikationsafdelingen i fsb - Københavns største almene boligselskab fra nu og frem til 31. december 2025.
Vi forestiller os, at du
- Er nyuddannet journalist, cand.comm. eller har en lignende kommunikationsfaglig baggrund
- Skriver letforståelige artikler – både til web og print
- Har flair for sociale medier og kan levere korte opslag til Facebook, Instagram og LinkedIn
- Har prøvet kræfter med CMS – eller hurtigt kan lære det – og kan producere indhold til både hjemmeside og intranet
- Kan tage billeder og klippe små film
- Er hurtig på tasterne og klar til at smøge ærmerne op
- Tager imod feedback og kan redigere dine tekster
- Er klar til at kaste dig over forskellige opgaver – en dag interviewer du en beboer, den næste skriver du en nyhed til intranettet, og bagefter hjælper du med at sortere billeder i arkivet
- Trives med en hverdag, hvor planerne hurtigt kan ændre sig
- Har lyst til at arbejde i en nonprofit-organisation, hvor demokrati, beboerinddragelse og politik er en del af hverdagen
Hos os får du
- Et vikarjob i en kommunikationsafdeling med høj faglighed, god sparring og en forventning om, at vi løfter hinandens produkter – med både ros og konstruktiv kritik
- Et stærkt kollegaskab med en uformel tone
- En spændende og varieret arbejdsdag med mange typer opgaver
- En hverdag i en kommunikationsafdeling, der servicerer både kolleger, direktion, politikere og beboere
- En attraktiv arbejdsplads midt på Rådhuspladsen – i en historisk bygning med masser af sjæl
- Kantineordning, Falck-Healthcare ordning, firmaaftale med SATS mm.
- Arbejdstid: 36,5 time/uge. Løn efter gældende overenskomst. Jobbet er et vikariat, som løber fra nu og frem til 31. december 2025.
- Tiltrædelse: Så snart som muligt. Helt ok, hvis du har sommerferie – så finder vi ud af en dato, der passer.
Ansøgningsproces
Skriv en kort – og vi mener kort – ansøgning og vedlæg eventuelt en artikel, som du er stolt af.
Vi kalder løbende til samtale, så skynd dig.
fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os.