Brænder du for at hjælpe børn og unge i gang med et aktivt fritidsliv? Vil du være med til at arbejde med styrkelse af forenings- og fritidstilbud i et udsat boligområde? Så er det her måske lige en stilling for dig.
Som medarbejder i Beboerprojekt Nordvest vil du være en del af et team på 10 medarbejdere, som arbejder med at øge beboernes tryghed og trivsel, og boligområdets sammenhængskraft. Vi laver forebyggende indsatser og aktiviteter i tæt samarbejde med boligorganisationerne, kommunale samarbejdspartnere og en række civilsamfundsaktører.
Vi søger en fritidsvejleder, der vil understøtte vores fritidsvejledningstilbud Din Fritid NV via 1:1 vejledning med foreningsuvante familier. Målet med indsatsen er at få flere børn og unge fra vores boligområder tilknyttet et foreningstilbud.
Dine primære arbejdsopgaver er at
Vi søger en kollega, der
Vi tilbyder
Yderligere oplysninger
Din arbejdsplads bliver hos Beboerprojekt Nordvest i vores kontor på Smedetoften 14, 1 sal., men følgeordning kan være i hele lokalområdet. Stillingen er berammet til 15 timer om ugen, og en stor del af arbejdstiden vil ligge om eftermiddagen, aften og nogle gange i weekenden. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og er tidsbegrænset indtil d. 31. december 2026. For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktiv studerende og kunne dokumentere, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Beboerprojekt Nordvest Iain Silbiger på tlf. 2530 1063 eller isi@fsb.dk, og du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.beboerprojektnordvest.dk.
Beboerprojekt Nordvest er en boligsocial helhedsplan på Bispebjerg, der omfatter 14 boligafdelinger med cirka 4.300 lejemål og over 8.000 beboere. Helhedsplanen administreres af fsb, og omfatter boligafdelinger fra fsb, AAB, AKB og 3B.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning via nedenstående link ”søg jobbet” senest onsdag den 10. september. Vi afholder samtaler torsdag den 18. september. Til samtalen indgår en case, der kræver forberedelse.
fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os.