Byggeprojektleder til alment nybyggeri
– med stærke kompetencer inden for gennemførelse af byggerier
fsb søger en projektleder, der vil stå i spidsen for opførelsen af nye almene byggerier og føre projekter sikkert fra idé til færdigt byggeri.
Det er jobbet til dig, der vil sætte dit præg på den blandede by og som er god til at få mest mulig kvalitet for pengene.
Kan du tage ansvar for at gennemføre nybyggeriprojekter, med særligt fokus på samarbejde, fremdrift og økonomi? Så kan stillingen som byggeprojektleder være dit næste skridt.
Hvem er du?
Du har en byggefaglig baggrund, og har mindst 10 års erfaring som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt. Du har lyst til at være bygherre i en non- profit organisation, der bygger betalbare boliger.
Du er typen, der:
- har en stærk og tydelig faglighed
- har en naturlig gennemslagskraft
- føler dig hjemme på en byggeplads
- er tæt på din sag og trives med at skabe overblik, tydelige processer og godt samarbejde
- er konstruktiv og løsningsorienteret, også når tingene er svære
- god til at skabe tillid
- har struktur i rygmarven, hjerte for mennesker og er en god kollega
Dine opgaver
Du får den daglige ledelse af nybyggeriprojekter. Det betyder blandt andet, at du:
- står for udbud, rådgiver- og entrepriseaftaler
- fungerer som bindeled mellem bygherre, rådgivere, entreprenører, kommune og øvrige samarbejdspartnere.
- sikre gode interne processer, så alle fsb´s erfaringer bliver omsat i nybyggerierne.
- har styr på helheden - tid, økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø
- følger op på udførelsen på byggepladsen
- deltager i bygherremøder, tilsyn og aflevering
- sikrer den gode ibrugtagning sammen med drift og kundeservice
- bidrager til løbende udvikling af fsb’s generelle bygherrerolle og tværgående projekter i branchen og organisationen.
Det må du gerne have med i værktøjskassen
- solid erfaring som bygherre, rådgiver eller entreprenør
- indsigt i entreprise- og udbudsret
- viden om aftaleindgåelse (AB-systemet)
- erfaring med økonomistyring og tidsplanlægning i byggeprojekter
- interesse for kvalitet, holdbare løsninger og bæredygtigt byggeri
Hvem er fsb?
Vi er Københavns største almene boligorganisation – ca. 13.500 hjem, der danner ramme om det københavnske hverdagsliv. Vi bygger nyt, vi bygger om, og vi bygger fremtid. Og vi har travlt. Netop nu arbejder vi med flere store komplekse udviklingsprojekter, og det er her, du kommer ind i billedet.
I øjeblikket udvikler og bygger vi omkring 2.400 nye boliger i København og den nærmeste omegn, og vi vækster fortsat. Omkring halvdelen af byggesagerne udvikles i tæt samarbejde med private udviklere, de øvrige sager udvikler vi selv.
Hvad får du hos os?
- et stærkt og uformelt team på 28 kolleger, med en bred vifte af kompetencer indenfor deres fag.
- fleksibilitet og plads til både ambitioner og fritidsliv
- gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- en central arbejdsplads i København
- løn efter kvalifikationer (AC-overenskomst)
Vil du vide mere?
Skriv til byggechef Lone Zeeberg lzn@fsb.dk eller chefudvikler Birgitte Fæster bif@fsb.dk , hvis du vil høre mere.
Ansøg senest 7. marts 2026 via ”ansøg”.
Samtaler afholdes løbende fra midten af marts 2026
fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os.