Driftslederassistent til Københavns største boligselskab – i driftsfællesskab Nordvest
Vil du være med til at skabe god beboerservice i et stærkt driftsfællesskab? Vi søger en driftslederassistent til at drifte vores afdelinger i driftsfællesskab Nordvest. Der er i dag ansat seks medarbejdere inkl. driftsleder og driftslederassistent til at servicerer tre boligafdelinger med 545 lejemål – alle i kort afstand fra ejendomskontoret. Her møder du en bred beboersammensætning på tværs af kultur og alder. Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt.
Om dig
Du er imødekommende, løsningsorienteret og trives med mange forskelligartede opgaver. Du møder både beboere og kolleger med godt humør og professionalisme – også i en travl hverdag.
Vi ser gerne, at du:
- har god energi og et positivt drive
- har erfaring med eller interesse for drift
- sætter pris på samarbejde – både med kolleger, bestyrelser og beboere
- eventuelt har en teknisk eller håndværksmæssig baggrund
- taler, forstår og skriver dansk
- er tryg ved it (flere opgaver udføres elektronisk)
- kommunikerer venligt og kompetent med alle
- har gyldigt kørekort
Det er en fordel, hvis du:
- har håndværksmæssig uddannelse/erfaring (fx ejendomsservicetekniker)
- har erfaring med elektronisk syn og sagsbehandling ved flyttelejligheder
Beboerne er dine primære “kunder”, og lysten til at hjælpe er drivkraften i jobbet.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise ren børneattest. Denne indhentes af fsb, når den rette kandidat er fundet.
Om jobbet
Som driftslederassistent får du en alsidig hverdag med både praktiske og administrative opgaver – altid med beboernes behov i centrum. Du fungerer også som stedfortræder for driftslederen ved sygdom og ferie.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- håndværksopgaver i lejemål
- elektronisk syn og sagsbehandling ved flyttelejligheder
- renovation og affaldshåndtering
- vedligeholdelse af opgange, kældre, vaskerier m.v.
- snerydning og glatførebekæmpelse i vinterhalvåret
- pleje og vedligeholdelse af udeområder
- diverse kontoropgaver
- rekvirering af leverandører og dialog med dem
- vikariat for driftslederen ved sygdom og ferie
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fællesskab – både det tætte med dit eget team og en del af det samlede fællesskab i fsb, hvor vi lægger vægt på samarbejde, udvikling og trivsel.
Vi ved, at et godt arbejdsliv går hånd i hånd med et godt privatliv – derfor tilbyder vi fleksibilitet og attraktive rammer:
- en arbejdsplads i udvikling, hvor din erfaring og dine idéer bliver værdsat
- løn efter overenskomst og kvalifikationer
- gode muligheder for kurser, efteruddannelse og personlig udvikling
- sundheds- og behandlingsordning, DSB erhvervskort m.m.
- adgang til fritids- og sportsklub med bl.a. badminton, løb, fodbold, kunstforening og vinklub samt fordelagtig aftale med SATS
Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere – derfor ser vi frem til ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, nationalitet eller baggrund.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Østergaard på soe@fsb.dk eller på 33 76 83 26
Sådan søger du
Send en motiveret ansøgning via linket “Ansøg”, så den er os i hænde senest den 31. oktober 2025. Vi afholder samtaler løbende.
fsb er en åben og rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab. Vi tilstræber en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund m.v. til at søge. Undlad derfor at vedhæfte et billede når du søger job hos os.